Der var en gang, hvor du måske mente at dit liv var for kort til strikkeprøver, men det var før du besluttede dig for at kaste dig ud i at strikke lækre sweatre der har perfekt pasform og passer dig. Hvis du vil strikke en sweater du passer efter en opskrift,  er du NØDT til at lære at elske dine strikkeprøver, ellers kan du ligeså godt standse drømmen med det samme 😉.
Din strikkeprøve(r) bliver dit bedste værktøj på den rejse, du bevæger dig ud på.
Måske vil du gerne bruge noget andet garn end det designeren bruger i opskriften og da vil din prøve fortæller dig, hvordan dit valg af garn og pindestørrelse egner sig til det projekt du har opskrift til. Hvis der er uoverensstemmelse mellem din strikkefasthed og opskriftens fasthed, skal du altså justere et sted. Der er flere muligheder, så som at prøve forskellige pindestørrelser, et andet garn eller det mest radikale omregne opskriftens maskeantal så det passer til ens egen strikkefasthed.
Så vi starter altså med en strikkeprøve. Som regel står der i den valgte opskrift hvordan prøven er strikket og normalt er det mest nøjagtigt at lave prøven i samme mønster og med samme teknik som den valgte model altså: frem og tilbage når det er den valgte metode eller rundt. når det er valget. Iøvrigt er det også mest hensigtsmæssigt at tjekke strikkefastheden på en prøve, der har fået samme type vask som den færdige model skal have.
Billedet viser hvordan jeg lavede min strikkeprøve til babyvesten "Benjamin" . 

Dette billede er ca 12 år gammelt, og viser noget af det allerførste jeg strikkede med håndfarvet garn. Super dyrt garn fra Malabrigo  garn jeg havde fået hjem fra USA og havde mega store forventninger til, men som endte med en skuffelse, fordi der er så stor farveforskel på de fed jeg fik. Ved et tilfælde havde jeg heldigvis strikket ærmerne, før det nederste af kroppen blev strikket. Derfor kan  det se ud, som om farveforskellen er en del af modellen. Husk denne finte hvis du gerne vil have samme effekt, når der er tydelig farveforskelle på dine fed ;). 
Denne irritation kunne jeg have undgået, hvis jeg havde været opmærksom på nogle af de metoder, der anbefales i dag. Samtidig har jeg også fået så meget erfaring i teknikkerne til farvepåføring under farvningen, at jeg sjældent oplever fænomenet i dag, selv om jeg strikker et fed færdigt ad gangen. Men hvad kan man gøre,  hvis de fed man har fået købt ikke er helt ens?

​

Billedet viser tydeligt hvor stor forskel der er på de tre fed: 2 mørke og 1 lys, som vil give en tydelig linje ved skift af nøgle. Det skal bemærkes at alt garnet er fra det præcis samme farvebad, og viser en almindeligt forekommende forskel, ved håndfarvet garn.

Det første man skal gøre er at folde feddene ud og lægge dem ved siden af hinanden, så det tydeligt ses, hvordan farvenuancen er, og hvordan farverne fordeler sig langs feddet. Når der er så stor forskel som her vælger jeg at strikke med begge fed på en gang. Det vil sige at jeg strikke et par pinde med hvert nøgle, som om det er striber, men på den måde blendes de to nøgler ind i hinanden så farveforskellen udlignes. Dette tips er også brugbart, når du har været uheldig at få forskellige partifarver ved et kommercielt farvet  garn.

Det sidste billede viser 3 fed udfoldet, hvor farverne er temmelig ens, så her vil jeg bare strikke løs med et nøgle af gangen.

Et spørgsmål jeg ofte får: Hvordan ser farveskiftet ud i dette garn? Desværre er det ret svært at svare entydigt på, da rigtig mange faktorer har indflydelse på dette. Den første faktor der får indflydelse er selve feddets omkreds, samt hvordan farven er påført garnet. Dernæst betyder det noget, hvor mange masker der strikkes med og endelig kan der være forskel i måden farverne fordeles på i de enkelte fed, også på fed der er farvet i samme gryde.
Det er min oplevelse at mange falder for et fed, hvor farverne er ret koncentrerede i blokke på feddet som for eksempel på det billede, jeg her har sat ind. Jeg oplever så også, at der efterfølgende kan opstå en form for skuffelse, når garnet strikkes op, fordi udtrykket da bliver helt anderledes, med farver der slet ikke fremstår særlig samlet.
​

Som konsekvens af dette omvinder jeg altid mine fed inden de bliver sat til salg, da det trods alt giver en bedre mulighed for at vurdere hvordan farveskiftene ligger samt hvor meget de blender ind i hinanden. 

​

​Det bør bemærkes at på denne strikkeprøve vil udtrykket også kun være vejledende, da den gennemgående sorte stribe jo vil blive brudt når der strikkes med flere masker.
At strikke med håndfarvet garn er en unik proces, hvor resultatet aldrig er forudsigeligt, men det er vel også det der er charmen, når vi vælger et håndfarvet garn?

Nu er min Monte Rosa designet af Bodil Munk færdig, og jeg er ret sikker på, det bliver min yndlingssweater her i foråret og på kølige dage til sommer. Den passer mig perfekt og sidder rigtig dejligt. Opskriften var meget nem at følge. I forhold til det oprindelige design, der strikkes med dobbelt garn, har jeg kun strikket med en tråd igennem hele arbejdet.
Kvaliteten har jeg strikket af flere gange, og heller ikke denne gang skuffer det. Jeg snød endda, og puttede sweateren i tørretumbleren, da jeg ikke havde tålmodighed på at vente på at den blev tør, og det kunne den også klare. Men husk at denne kvalitet er superwash: gør det ALDRIG med ikke superwash garn. Jeg pressede dog lige mønsterborterne efter den tur, da de så lidt sammentrukne ud.
​Sweateren vejer 270 gram. Jeg har strikket str S og farverne er Glimt fra Monte Rosa ca 250 gram + ca 10 gram af hver af mønsterfarverne her mørk marine og rust.

Ved Fiberfesten i Ry købte jeg Bodil Munchs opskrift Monte Rosa, og har brugt sidste uge på at farve garn til den. Jeg har valgt at bruge farver, der ligger ret tæt på dem, som er brugt i opskriften. Alligevel er der stor forskel på hvordan de strikkes op, netop det jeg fascineres af i arbejdet med håndfarvet garn.

Jeg har valgt en ret tynd kvalitet merino, som er tæt på den løbelængde, det oprindelige garn har. Først skulle den specklede farves, og da jeg  ville have gennemgående farver, er den farvet med en meget dyb marine og små fine orange speckles. Den er allerede i shoppen og kan ses her.  Den marine finder du her og endelig er den rustfarvede her.
​Skulle du være interesseret i at strikke din egen Monte Rosa, kan du købe opskriften eller kit hos Bodil Munch. Drømmer du om en Monte Rosa i andre farver, er du meget velkommen med dine ønsker, så prøver jeg gerne at opfylde dit ønske.
​Nedenunder ses hvor langt jeg er nået på min Monte Rosa, og selv om det er på tynde pinde går det faktisk rimeligt hurtigt.

tDe sidste godt 40 år har jeg brugt patentstrikkede karklude fra Brugsen og været ret godt tilfreds. Jeg har strikket et par køkkenhåndklæder tilbage i 80`erne; men har ellers syntes mit liv var for kort til kedelig kludestrik. Men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt, og det har været super inspirerende at se alle de farvestrålende klude, der er blevet foreviget på de sociale medier det sidste par år, og da en hel del af kludestakken efterhånden er blevet ret tyndslidte,  blev jeg enig med mig selv om, at nu var det også min tur til at hoppe med på  kludevognen.
​I butikken har jeg Karens Klude, og den lille fine bog er nu udgangspunkt for mine nye klude. Jeg er nået til den 3. opskrift i bogen, og det er ret hyggeligt at strikke kludene i de forskellige mønstre, der leder mig tilbage til min mormors køkken i 50´erne. Medens jeg strikker, får jeg også inspiration, til hvordan de forskellige strukturmønstre kan anvendes i kommende projekter.
Da jeg ikke kun strikker klude for hyggens skyld; men også ønsker at kludene skal være mit lille bidrag, til at gøre det lidt bedre for vores miljø, har jeg brugt en del overvejelser på, hvilket garn jeg skulle vælge. Som nogle måske ved, er især bomuldsproduktionen, i både dyrkning og farvning, noget af den mest forureningstunge produktion, der findes.
 
Jeg strikker derfor i Alba, et bomuldsgarn, hvor der  ikke blot er tale om almindelig bomuldsgarn, derimod er der tale om et økologisk garn, der er fremstillet på bæredygtig måde. Der er anvendt GOTS certificeret bomuld, ligesom man har indfarvet det efter GOTS normer. 

Normalt strikker jeg ikke det alle andre synes er et "musthave" men Petitknits ingen dikkedarer sweater blev så den berømte undtagelse.
​

Netop fordi modellen er så enkel og derfor er perfekt til håndfarvet garn, fik den en chance. Jeg har strikket i en tråd naturfarvet babyalpaca (et lidt kraftigere garn end det der anbefales i opskriften) og en tråd håndfarvet kidsilk. Min strikkefasthed passede på et nummer tyndere pinde end i opskriften. Jeg har brugt knap 400 gram babyalpaca og 100 gram kidsilk til den mindste størrelse. 
Jeg har strikket præcis som opskriften angiver, men hvis der bliver en næste gang vil jeg strikke den noget smallere i kroppen og omkring 10 cm længere.
Opskriften er rimelig nem at gå til så her kan nye strikkere også være med, måske med lidt hjælp til vendepinde og indtagninger.
P.S. Jeg har brugt tyskervending, der er nem og ikke efterlader huller. Se her hvordan de laves www.youtube.com/watch?v=CorBGHwR760.

Tilbage i december efterspurgte min datter et par varme og bløde pulsvarmere, da hun ofte frøs på jobbet. Når man har brug for at kunne bruge sine fingre, er et par pulsvarmere eller fingerløse vanter en rigtig god løsning. 
Jeg havde lige fået det mest lækre kashmir hjem, og jeg fik hurtigt den tanke, at et par fingerløse vanter i denne lækre kvalitet, var en oplagt julegave til hende.
Ideen til designet kom også ret hurtigt, 2x2 rib for at øge fleksibiliteten og så skulle der være et mønster af en eller anden slags. Som nogle af jer ved, har jeg brugt en falsk snoning på flere af mine designs, og da jeg stadig har mange ideer til anvendelsen af dette mønster, blev det indsat som et panel op langs håndryggen.
Vanterne har en rigtig fin pasform, med tommelkile så de også er meget behagelige at have på.
Opskriften blev sendt til nogle dygtige strikkere der hurtigt fik strikket og gennemgået opskriften, så de værste fejl og lignende kunne luges ud. Jeg er meget taknemmelig for det arbejde testerne lægger i arbejdet og de er guld værd når det skal vurderes om mit design er klar til udgivelse.
Derudover er det værdifuldt at få tilbagemeldinger på hvordan designet er i alternative kvaliteter, og her har Lauras Lune Luksus vist sig at fungere rigtig fint i andre kvaliteter.
​ 

Billedet viser Dorte Christensens færdige vante strikket i en lækker angora. Dorte fortæller, at det kan være en god ide at strikke på p 3,0mm ved denne kvalitet.

Endelig viser Sussi Østrup Lippert et par strikket op i multifarvet strømpegarn.
Hvis du gerne vil se flere muligheder, er der nogle på Instagram med #laurasluneluksus.

Hvis du gerne vil strikke dine egne luksusvanter, er opskriften klar her og som kit her

Nu er det meste af januar gået, og det må være tid til en lille opdatering her på bloggen. 
Et nyt år er altid tid til refleksion, og overvejelser over hvad jeg ønsker af det nye år, og 2019 er ingen undtagelse. I denne post vil jeg skrive lidt om hvilke forventninger, og nye tiltag jeg har på tegnebrættet.
​

Januar har allerede budt på en garnfest i Hillerød, og den sidste weekend bliver tilbragt på Vadehavscenteret ved Ribe strikke- og hæklefest, så i forhold til at komme rundt i landet, hvor I kan se og mærke mit garn, er der ikke de store ændringer til tidligere. Jeg nyder at få den direkte kontakt med jer og kommer altid hjem med nye ideer og muligheder for ændringer og forbedringer af farver og garnkvaliteter. I 2019 er det allerede besluttet at Saltum og Fanø er på listen, og inden så længe håber jeg på at få tid til at opdatere en messekalender, så I kan se hvor vi kan mødes.
​

2018 var året, hvor jeg for alvor fik gang i farvekurser, og skulle der være nogle af jer der læser med, der har et ønske om et kursus et bestemt sted i landet er I meget velkomne til at kontakte mig med henblik på at afholde et en eller todages kursus, lige i nærheden af jeres bopæl. I samarbejde med FOF er der allerede datoer på kurser i Kolding og Vejen, og man kan melde sig til her Kolding Brændkjærskolen
​  

og her i ​Vejen Grønvangsskolen

Da jeg er ved at få indrettet et farveværksted her hjemme, vil der også komme kurser fremadrettet her .
2018 også var året hvor jeg har afsluttet min uddannelse i ucc.dk/tekstilformidleruddannelsen/strikdesign-handvaerk-og-formidling  så nu glæder jeg mig rigtig meget til at invitere til strikkekurser og strikkecafeer. Også her gælder det, at jeg meget gerne hører fra jer, hvis I har et bestemt ønske om en teknik eller andet i drømmer om at lære mere om.

Endelig er det min plan at få udgivet mange flere egne opskrifter, da jeg har en del færdige designs liggende, der bare venter på at få lov til at komme ud blandt jer og leve.
Tak for at du læser med og jeg bliver megaglad for alle kommentarer om både stort og småt, og håber du kontakter mig med ønsker til kurser, specielle farveønsker, modeller eller bare har et spørgsmål du ønsker svar på.

I Vibeke Linds bog læste jeg en del om de færøske fisketrøjer, og langsomt blev en skitse til en kjole lavet. Tanken var, at den oprindelige trøje skulle anvendes i bluse- og nederdelen med indsatte borter af jaquardstrik og vævestrik. 
​Jeg havde besluttet mig for fra begyndelsen, at de nystrikkede dele skulle laves i mit eget Plantefarvede Garn og jeg startede med at lave vikleprøver i forskellige farver, jeg syntes, kunne fungere sammen med sweaterens sort/hvide. Jeg havde først vurderet de forskellige farver sammen med sweateren, som det ses på billederne nedenunder:
​

Der viste sig hurtigt nogle muligheder, som jeg gerne ville se udtrykket på, og vikleprøver er et fantastisk værktøj at bruge her.
Tiden var nu moden til at afprøve de forskellige teknikker i mine valgte farver. Jeg havde under dette arbejde fået den lidt fjollede ide, at der MÅTTE indgå fisk på en eller anden måde, så jeg kastede mig ud i at tegne et diagram med fisk.  Alt i alt kunne jeg godkende den, selv om der er absolut plads til forbedringer.
Jeg har længe været en stor beundrer af Alice Starmore og har i flere år haft hendes bog  Charts for Color Knitting   og nød at afprøve nogle af de fine nordiske mønstre fra hendes samling.
Men jeg skulle jo også lave taljestykket og ville have det i vævestrik, netop fordi jeg der kunne afprøve en anden teknik, samtidig med at det strikkede får samme dobbelte lag som jaquard.
Der er rigtig mange muligheder i vævestrik, og dette kompendium fra Berit Dürr Davidsen var en guldgrube.
​Nu var alle forudgående nødvendige teoretiske trin klargjort, og den spændende og praktiske udførelse skulle stå sin prøve. Selv om man synes forarbejdet er gjort godt, er der altid en kriblen i maven for, om det så også fungerer i praksis, men mere om den del af opgaven i næste blogpost inden så længe.